|
|
Der skelnes mellem hypnose og hypnoterapi.
Førstnævnte er ikke en behandling i sig selv, men en teknik til at fremkalde en bestemt sindstilstand, nemlig trancen, der er nødvendig for at kunne gennemføre terapien. I trancen får vi spontant forbindelse mellem vores bevidste og underbevidste sind. Trancetilstanden kender vi fra det hverdagsagtige og spontane ”at falde i staver”, at dagdrømme eller være opslugt af et projekt. Det er en meget behagelig tilstand.
I hypnoterapi er det terapeuten, som hjælper med at aktivere klientens parasympatiske nervesystem, der får hjernebølgerne til at svinge mellem alfa- og thetaniveau : Klienten er i trance.
Du har altid kontrol med, hvad der foregår og vil altid være fuldt tilstede. Du kan til enhver tid selv afbryde hypnosen.
|
I hypnosetilstanden/trancen går man udenom det bevidste sinds kritiske sans og kommunikerer direkte med det ubevidste sind, som er åbent for forslag. Herved kan man bl.a. ændre uhensigtsmæssige vaner, tanke- og adfærdsmønstre og smerteoplevelser.
Alt hvad vi lærer gennem livet bliver lagret som programmer i hjernen. De automatiske programmer sparer os for meget arbejde med at skulle tænke over hver enkelt ting, vi skal foretage os. Nogen programmer er til for at beskytte os ved at råbe vagt i gevær, hvis vi nærmer os en situation eller en ting, som tidligere har været farlig eller truende.
Engang imellem kan der gå kludder i systemet, og der kan ske en "fejlprogrammering" så vi opfatter farer, som ikke er reelle, eller ikke er reelle længere. Vi kan blive belastet med smertestimuli, som ikke har en umiddelbart forklarlig årsag. Og vi kan få uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, som vi ikke selv magter at bryde.
Her kan hypnoterapi være en mulighed.
Der er videnskabeligt bevis for, at hypnoterapi virker ved smertetilstande, angst og depression. Og det har indvirkning på centralnervesystemet, immunforsvaret samt hormonbalancen.
Hvis du er interesseret i yderligere information, er du velkommen til at tage kontakt.
|
|
|
